Den styrkede pædagogiske læreplan

Asebo har historie tilbage til 1988 hvor den blev grundlagt. Den startede som vuggestue og blev senere udbygget til både vuggestue, børnehave og fritidshjem. I dag er Asebo en aldersintegreret institution, med gode fysiske rammer både ude og inde, og vi er kendetegnet ved en anderledes aldersopdeling. Det enkelte barn går på ”de små stuer” indtil det er omkring 4 år. Herefter bliver barnet flyttet på ”de store stuer” sammen med venner fra samme stue.

I Asebo mener vi, at det er vigtigt, at barnet i dets 4. udviklings år, får mulighed for at øve og udvikle sig med kendte voksne i eget tempo og i mindre grupper. Når barnet når 4 års alderen vil det være mere klar i sin udvikling til at komme på de store stuer, hvor der stilles andre krav.

Asebo er en institution der er kendetegnet ved et hermeneutisk barnesyn hvor de voksne ser det hele barn og giver barnet tryghed, omsorg og nærvær. Alle børn skal føle sig set, hørt og som en del af fællesskabet.

Fysiske rammer

De fysiske rammer i Asebo har altid spillet en vigtig rolle i vores pædagogiske praksis og læringsmiljøer. Vores hus er opdelt i mange forskellige rum både ude og inde. Her er der plads til at skabe mange forskellige børne- og vokseninitierede aktiviteter samt læringsrum, hvor vi kan tage udgangspunkt i barnets individuelle behov.

Bæredygtighed

I Asebo har vi en lang tradition for en sund, bæredygtig og økologisk madordning, hvor vi arbejder med barnets selvhjulpenhed, læringen om mad og forskellige smage, fællesskab samt barnets deltagelsesmuligheder. Børnene inddrages i de forskellige arbejdsgange, der er omkring måltidet, både før, under og efter.

Traditioner

Asebo er et hus der er fyldt med traditioner, som er præget af kvalitet, orden og rummelighed. Det pædagogiske personale arbejder ud fra en høj faglighed og alle bidrager med hver deres kompetencer til fællesskabet.

Asebo skal være et godt sted at være for både børn, voksne og forældre. Et sted hvor fællesskab og venskab trives, hvor der ydes omsorg og nærvær til det enkelte barn og et sted hvor der er trygt at være.

Vores værdier i Asebo er:

• Anerkendelse
• Nærvær
• Omsorg
• Tryghed
• Engagement
• Medbestemmelse
• Deltagelsesmuligheder
• Faglighed
• Respekt

Børnesyn

Det at være barn har en værdi i sig selv. I børnelivet skal der være plads, tid og ro til at være barn, til at lege, være fantasifulde og kreative – at udvikle sig.

Vores børnesyn tager afsæt i, at barnet har brug for at have voksne omkring sig, som skaber omsorg, nærvær og tryghed. Rammer som disse skaber grobund for at barnet finder tillid og tryghed til at navigere i fællesskabet og ikke mindst i passende udfordringer, som alt sammen skaber læring og udvikling.

Anerkendelse

I Asebo har vi en rummelig og anerkendende tilgang til barnet – at barnet føler sig set, hørt og forstået. Vi tager udgangspunkt i, at barnet skal føle sig som et værdifuldt menneske og at det bliver mødt, i barnets nærmeste udviklingszone. Vi har fokus på både individ og fællesskab og ser børnene, som vigtige medskabere i leg, aktiviteter og processer. Barnet bliver derved aktive medskabere af egen læring og udvikling.

I Asebo skal alle børn føle sig som en del af et fællesskab og der er plads til forskellighed.

Vi behandler alle børn forskelligt for at behandle dem ens

I den pædagogiske praksis kommer vores børnesyn bl.a. til udtryk når:

• Barnet anerkendes af omsorgsfulde og nærværende voksne, der møder barnet på dets udviklingstrin med passende udfordringer og giver det mulighed for at udvikle sig i eget tempo.
• Barnet oplever tryghed i mødet med en genkendelig hverdag og genkendelige voksne.
• De voksne guider børnene i hverdagen igennem handling, kropssprog og italesættelse.
• Barnet respekteres og bliver set og lyttet til i relationen med de andre børn.
• Der er plads, tid og rum til leg og fordybelse, både spontant fra børnene selv og planlagte aktiviteter fra voksne.

Dannelse og børneperspektiv

Børn skal føle sig set, hørt og forstået. De skal opleve at have indflydelse på deres hverdag og inviteres til at være aktivt deltagende og dermed medskabere af egen læring og udvikling. Alt dette med udgangspunkt i, at barnet får de bedste udviklingsmuligheder i deres dannelsesproces, når de færdes i en genkendelig hverdag med kendte, nærværende og omsorgsfulde voksne.

Rammer

Vi skaber rammerne for, at børnene oplever meningsfulde og udfordrende sammenhænge, der giver dem mulighed for at deltage i demokratiske sammenhænge. Igennem dialogen udforskes, udfordres og udvikles barnets nysgerrighed og forundring, således sker der en dannelse hos barnet. Dette kan være ift. de relationer barnet indgår i, men også på de store og små spørgsmål om livet og oplevelser de har, som sammen med de voksne i fællesskabet kan sættes i spil.

Rummelighed

Vi skaber rum for, at børns forskelligheder, hensigter og perspektiver kommer i spil i dagligdagen. Vi er bevidste om, hvad der vigtigt, og om hvornår det er hensigtsmæssigt at bringe børnenes perspektiver i spil og hvornår det ikke er. Således får børnene en oplevelse af at have medindflydelse på aktiviteter og dagligdagen.

I den pædagogiske praksis giver vi mulighed for dannelse og børneperspektiver ved at:

• Skabe en ramme hvor børnene oplever, der er plads til forandringer, hvor de eksempelvis kan komme med deres bidrag til samlingen. Nogle gange tages der udgangspunkt i det enkelte barns perspektiv, andre gange bestemmer flertallet. Sommetider er det den voksne.
• Skabe en ramme, hvor de ældste børn bliver spurgt, hvad de synes, de har lært og hvad der var godt. Efterfølgende bruges deres feedback i kommende aktiviteter.
• Vi observerer på børnenes reaktioner i den pædagogiske praksis, vi prøver at forstå deres hensigt og ændrer/justere praksis herefter.

Leg, læring og børnefællesskaber

Al leg, dannelse og læring sker i børnefællesskaber, som de voksne omkring barnet sætter rammerne for. Alle børn skal føle sig som en del af et fællesskab, hvor de skaber relationer og venskaber.

Legen har en værdi i sig selv og er grundlæggende for barnets sociale og personlige læring og udvikling. Legen er både den spontane på børnenes egne præmisser, men også den organiserede leg, som igangsættes, rammesættes og understøttes af de voksne.

Fællesskab

I Asebo skaber de voksne grobund for, at børnene finder tillid og føler tryghed ved at færdes i fællesskabet. De skal opleve, at de bliver lyttet til i et anerkendende miljø. De lærer at drage omsorg for hinanden og de lærer de medmenneskelige værdier at kende. Når dette er tilstede, vil børnene være klædt på til at bevæge sig ud i de forskellige relationer, de vil møde både hos deres jævnaldrende og på tværs af alder. Når barnet er en del af fællesskabet, styrkes deres indlevelse og medfølelse for andre mennesker.

Når barnet oplever sig selv som en del af et trygt og anerkendende fællesskab, skabes de bedste forudsætninger for barnets leg, hvor de kan fantasere, iagttage, efterligne, spejle sig, udforske, kommunikere og tage initiativ. Vi er bevidste om at skabe rum i rummet og få skabt forskellige muligheder for legen, således børnene kan bruge deres fantasi og skabe nye og forunderlige lege både ude og inde.

I Asebo finder læring sted hele tiden. Det foregår i den spontane leg, men også i den planlagte og strukturerede hverdag, hvor børnene møder engagerede og guidende voksne, som skaber udviklende og udfordrende læringsmiljøer. Læringen opstår, når børnene er spontane, målrettede, engagerede, fordybede, aktive og i bevægelse.

I den pædagogiske praksis skaber vi gode betingelser for børnenes leg, læring og børnefællesskaber, når vi:

• Sondrer mellem den børneinitierende og den voksen organiserede leg.
• Skaber differentierede fællesskaber med udgangspunkt i børnenes indbyrdes relationer og roller, således børnenes forskellige kompetencer kommer i spil og bliver synlige for de andre børn.
• Er gode rollemodeller, som er med til at italesætte og guide, hvilke roller der kan være i gruppen/legen.
• Arbejder med vejledt deltagelse, hvor vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og tilrettelægger pædagogiske aktiviteter, som understøtter barnets mulighed for at være i legen.

Pædagogisk læringsmiljø (hele dagen)

Det pædagogiske læringsmiljø er rammen for barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. Dette indebærer, at læring finder sted hele dagen. Det pædagogiske læringsmiljø skal skabe mulighed for, at barnet kan eksperimentere og bruge fantasi i sin leg.

Forudsigelighed

I Asebo vægter vi den genkendelige og forudsigelige hverdag, hvor børnene møder kendte voksne, som igennem nærvær, omsorg og anerkendelse skaber tryghed og tillid til at bevæge sig ud i legen, fællesskabet og nye relationer, der hvor læringen for alvor finder sted.

Ro og fordybelse

Igennem hele dagen er de voksne opmærksomme på, hvordan Asebo`s rum både ude og inde bruges, således der kan skabes ro og fordybelse til leg og læring. Der er opmærksomhed på, hvad det enkelte barn har brug for i sin udvikling, i sine relationer og behov. Det betyder, at vores læringsmiljø er fleksible og foranderlige.

Vi skaber læringsrum/legemiljøer der indbyder til leg og fordybelse. Vi har plads til den stille leg med små figurer og dukker, konstruktionslege og kreative udfoldelser, men også til den aktive leg, hvor kroppen og stemmen kommer i spil.

Igennem planlægning, målsætning, refleksion, evaluering og dialog arbejder personalet kontinuerligt med at skabe og udvikle dynamiske læringsmiljøer hele dagen, som støtter barnets trivsel, læring, dannelse og udvikling. De voksne er med til igennem vores barnesyn og børneperspektiver at sætte rammerne for læringsmiljøet – hvor børnene selv skaber legen.

• Vi organiserer os, så vi er nærværende i læringsmiljøet hele dagen.
• Vi skaber trygge og forudsigelige rammer.
• Vi inddrager børneperspektivet.
• Vi er fleksible og innovative i vores pædagogiske praksis.
• Vi ser det individuelle barn i sammenhæng med børnefællesskabet.

Forældresamarbejdet i Asebo vægtes højt. Derfor gør alle i Asebo en stor indsats for at skabe et godt, tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde med forældrene, hvor vi skaber de bedste forudsætninger for børnenes trivsel og udvikling.

Den daglige kontakt

Vi vægter hverdagsmødet mellem personale og forældre, for at skabe de gode rammer for barnets tryghed og trivsel. Vi møder hinanden med en hilsen både når vi kommer ind af døren og går hjem igen. Så vidt muligt prioriterer vi tid til at modtage det enkelte barn med en fælles forventning om, at både forældre og personale fortæller om oplevelser fra hjemmet eller Asebo, som kan have indflydelse på barnets trivsel og dag. Vi har et højt informationsniveau, hvor vi informerer om betydningsfulde oplevelser igennem dagbøger, AULA, Instagram, ugetavler, piccollage og den daglige dialog, hvor der både er plads til alvor og sjove historier.

En åben og lydhør dialog

I hverdagen ønsker vi en konstruktiv dialog mellem forældre og personale, hvor der er åbenhed, respekt og lydhørhed overfor hinanden. Vi prioriterer tydelighed omkring gensidige forventninger og tilbagemeldinger både i forhold til det, der er godt og det, der er mindre godt. Derfor har vi en forventning om, at tvivlsspørgsmål, bekymringer el.lign. altid vil blive vendt med de personaler i Asebo, den involverer, sådan at der skabes fælles viden og vi kan understøtte det fremtidige samarbejde bedst muligt. Personalet tager ansvar for, at sproget bidrager til at styrke positive relationer og samarbejde, samt at budskaber bliver forstået, som de er ment.

Når der er brug for en særlig indsats

Somme tider kan et barn have brug for en særlig indsats for at opnå en bedre trivsel eller udvikling. Igennem dialog med forældrene forsøger vi at skabe de bedste forudsætninger for at opnå dette.

Derudover har vi et tæt samarbejde med TCBU – Tværfaglig center for børn og unge i Vejle kommune, hvor vi kan gøre brug af konsultationer, hvor tværfaglige repræsentanter kan deltage sammen med forældre og stuepersonale. I kan læse mere om TCBU på https://tcbu.vejle.dk/.


Faglig og kompetent sparring

Forældrene i Asebo kan gøre brug af personalets viden og faglighed, hvis de har brug for en snak om deres barn og de ting de kan være optagede af, eller bekymrede for. Personalet har tavshedspligt med alt der vedrører børn og forældre.

Forældrebestyrelsen

Forældrebestyrelsen i Asebo er aktive og igennem deres interesse og engagement medvirker de til at skabe et godt dagtilbud. Forældrebestyrelsen udarbejder høringssvar i forbindelse med politiske forslag i kommunen. De gør en stor indsats for, at vi har stor opbakning til bl.a. vores arrangementer. Det er bl.a. forældrebestyrelsen, som står for afholdelse af spiseaftener på stuerne, hvor personalet er inviteret. Den store forældreopbakning til arrangementer har en positiv indflydelse på inklusionen i Asebo. I forbindelse med udarbejdelsen af Asebo`s inklusionsprincipper, udarbejdede forældrebestyrelsen et oplæg til inklusion i et forældreperspektiv.

Ildsjælene

Asebo har en aktiv støtteforening - Ildsjælene, som laver forskellige tiltag til gavn for børn og forældre, samt forsøger at rejse midler til at donere forskellige gaver til Asebo. Vi har bl.a. fået en flagstang, Christianiacykel og tilskud til vores bålhytte.

Med afsæt i vores barnesyn om, at alle børn i Asebo skal føle sig som en del af et fællesskab og at der er plads til forskellighed, behandler vi alle børn forskelligt for at behandle dem ens.

Trivsel og udvikling

Vi har fokus på at skabe de bedste betingelser for, at børnene trives, udvikler sig og lærer. Den voksnes rolle for børn i udsatte positioner er af stor betydning. Derfor er vi meget opmærksomme på den voksnes rolle for, at barnet kan føle sig som en del af et meningsfuldt fællesskab og have de bedste betingelser for trivsel, læring og udvikling.

Pædagogisk praksis

I vores pædagogiske praksis er vi opmærksomme på, at struktur, forudsigelighed, genkendelighed, tryghed og tilbagevendende traditioner, har betydning for børn i udsatte positioner. Vi er endvidere opmærksomme på at små dynamiske fællesskaber skaber tryghed, nærvær og overskuelighed for børn og voksne. Det skaber mere ro til fordybelse og synliggør barnets ressourcer og kompetencer samt giver barnet mulighed for at udvikle sig i eget tempo.

I samarbejde med forældrene tager vi afsæt i barnets kompetencer og ressourcer med fokus på, at det styrker og udvikler barnets identitetsdannelse, selvopfattelse og selvstændighed.

Børn kan i perioder eller over længere tid være i en udsat position og i den tid indgår vi i tæt dialog med forældrene omkring barnet for at støtte barnet bedst muligt.

Vi har derfor i den pædagogiske praksis fokus på, at et udsat barn føler sig set, hørt og som en del af fælleskabet ved:

• At tage udgangspunkt i de udfordringer som barnet har og justerer vores praksis således, at det tilgodeser barnets behov.
• At de voksne prioriterer mindre grupper, hvor der er tid til fordybelse og udvikling.
• At de voksne skaber forskellige læringsrum, som tilgodeser børnenes forskellige behov, f.eks. i spilloppen, motorikrummet, på legepladsen osv.
• At de voksne tilrettelægger pædagogiske aktiviteter målrettet barnets individuelle behov.
• At personale og forældre samarbejder omkring barnets udfordringer.
• At vi med vores anderledes aldersopdeling tilgodeser barnets individuelle behov i overgangen til de store stuer.

I Asebo er gode overgange betydningsfulde. Derfor har vi fokus på både den gode opstart, den gode overflytning fra de små stuer til de store stuer og den gode afslutning i Asebo.

I Asebo sprogvurderes alle 3 årige og 5 årige børn. Ligeledes arbejder vi med dialogværktøjet fra Hjernen og Hjertet i forbindelse med forældresamtaler, når barnet fylder 3 år og i forbindelse med statussamtaler på de store stuer og skolestartssamtalen. Dialogværktøjet udfyldes af både pædagoger og forældre og bruges både i overgangen mellem små og store stuer og i forbindelse med skolestart.

Nye børn

Når et barn starter i Asebo, er det vigtigt, at vi forinden har fået en snak med forældrene omkring barnets udvikling, vaner, rytme, hjemlige situation m.m. Det gode forældresamarbejde vægtes højt og en åben dialog skaber de bedste forudsætninger for samarbejdet omkring barnets trivsel og udvikling. Som udgangspunkt forventer vi, at forældre er i Asebo de to første dage sammen med barnet, således barnet gradvis vænnes til at være sammen med de nye voksne og børn, herefter trappes der gradvis ned. Vi tager så vidt muligt udgangspunkt i barnets behov og laver aftaler sammen med forældrene i de enkelte tilfælde.

Nye børn fra andre dagtilbud

Når et barn kommer til Asebo fra en dagplejer eller en anden daginstitution, vil det som regel komme på besøg med en medarbejder og en gruppe børn i Asebo inden opstarten. Det giver barnet mulighed for at se Asebo sammen med voksne, som det er tryg ved.

Fra de små til de store stuer

Når børnene i Asebo flyttes fra små til store stuer, er de ca. 4 år. De kender Asebo som hus og hverdagens rytme. Mens børnene er store på de små stuer, har vi allerede fokus på den gode overgang. Bl.a. har vi hver uge torsdagssjov, hvor de store børn på de små stuer mødes på tværs om formiddagen og laver målrettede pædagogiske aktiviteter. Således får børnene et større kendskab til hinanden og skaber nye relationer, inden de skal gå sammen på de store stuer. Ligeledes mødes de på tværs af de små stuer på de store stuers legeplads ca. 1 gang om ugen i en middagsstund. Det giver børnene mulighed for at lære de større omgivelser, voksne og børn på de store stuer at kende. Derudover har vi fokus på at skabe genkendelighed i overgangen. Derfor arbejder vi på alle stuer med både Hit med lyden samt Halfdan Rasmussens’ ABC.

Når børnene flyttes over på de store stuer, er vi opmærksomme på barnets udvikling og stuernes normering. Bl.a. tilstræber vi, at børnene er renlige, færdige med at bruge sut og med at sove til middag. De skal bl.a. kunne modtage små beskeder, vente på tur og selv tage tøj af og på. Det er vigtigt, at børnene kan navigere i en hverdag med flere muligheder og færre voksne. Vores erfaring er, at det så vidt muligt er godt, at en lille gruppe børn flyttes sammen. Ved opstarten på de store stuer tilbydes forældrene en rundvisning og en uformel snak. Ca. 3-6 mdr. efter opstarten tilbydes forældrene en statussamtale omkring barnets udvikling og trivsel på de store stuer. Der tages udgangspunkt i dialogprofilen.

Skolestart

I Asebo har vi i mange år haft et godt samarbejde med Vinding og Mølholm skole samt de øvrige daginstitutioner i området omkring skolestart. Det betyder, at vi helt konkret har et formaliseret og målrettet samarbejde med samarbejdsmøder om både den gode overgang og børnene inden skolestart, hvor vi bl.a. løbende evaluerer overgangen og drøfter, hvad børnene skal mestre.

Inden skolestart har vi et fællesprojekt på skolerne, hvor børnene over flere dage får mulighed for at opleve skolen og møde andre børn, som de skal gå i skole med.

De kommende skolebørn i Asebo kaldes storegruppen, de mødes 2 formiddage om ugen (fra september til juni), hvor der skabes læringsmiljøer og pædagogiske aktiviteter, der er målrettet førskolebørnene.

I september afholdes et informationsmøde om storegruppen for forældrene. Her omdeles en forældrefolder med gode råd om den gode overgang til skolen. Der afholdes skoleparathedssamtale med forældrene i november/december med udgangspunkt i dialogprofilen og sprogvurderingen.

Det pædagogiske arbejde i storegruppen tager udgangspunkt i Vejle kommunes 8 kompetenceområder samt pjecen om ”Den gode overgang”. På Vejle.dk kan man læse meget mere om ”den gode overgang".

Inddragelse af lokalsamfund

Vi har i Asebo rig mulighed for at inddrage lokalsamfundet i vores læringsmiljøer. Vores beliggenhed tæt på skoven i et parcelhusområde giver anledning til ture både i skoven og til åen. Vi besøger også en af stiområdets mange legepladser eller går ned til Vindinggårdcentret, hvor vi kan lave små indkøb i en af butikkerne.

Hver måned besøger vores 3-4 årige plejehjemmet Rosengården, som er vores nabo. Til fastelavn er de 4-5 årige ovre og slå katten af tønden, og til jul pynter de juletræer. Storegruppen går hvert år Lucia-optog/synger julesange. Derudover har vi en aftale om, at der også må være uformelle besøg og aktiviteter. For at skabe dette samarbejde er der en tovholder i Asebo, som har kontakten med tovholderen på Rosengården.

Hvert år til jul besøger vi Vinding kirke, hvor vi fejrer julen.

Derudover har vi mulighed for at hoppe på bybussen ned til Vejle by, hvor vi f.eks. tager på biblioteket, Spinderihallerne eller Økolariet, leder efter skulpturer eller besøger vores forældres arbejdspladser eller andre attraktioner, der er relevante for vores børn.

Børnemiljø

Børnemiljøet er et samlende begreb for det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø, der i Asebo er aktivt integreret i den pædagogiske praksis. Børnemiljøet vurderes i et børneperspektiv, hvor vi tager udgangspunkt i personalets observationer af børnene, i en aktiv og indlevende forældregruppe og ved at inddrage børnene og deres meninger. Hos de mindste børn er det især personalets evne til at aflæse børnene, der er afsæt for ændringer og tiltag i det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø.

Inkluderende miljø

Vores børnemiljøvurdering er med til at skabe inkluderende læringsmiljøer på forskelligvis rundt i huset. På alle stuer vægter vi derfor dialogen med børnene, da vi igennem denne dialog evaluerer og bliver opmærksomme på eventuelle ændringer i det fysiske, psykiske og æstetiske børnemiljø. Når der skabes nye læringsmiljøer på baggrund af børnemiljøvurderingen, tager vi højde for vores fysiske rammer i Asebo. Vi vil skabe læringsmiljøer, der inviterer til leg, kreativitet og fordybelse, hvor børnene skal have mulighed for at være fysiske og motorisk aktive både ude og inde. Børnene kan bl.a. være fysiske og motorisk aktive på legepladserne og i vores to motorikrum.

På stuerne er der bl.a. mulighed for fordybelse med bøger, barnets bog, dialogisk læsning, massage, musik, yoga, rollelege, konstruktionslegetøj mm. På gangen har børnene mulighed for i mindre grupper, at lege på rutsjebaner eller i vores kuglebad. På alle stuer skabes der små rum i rummet, der tilgodeser den nuværende børnegruppes behov. Vi har fokus på, at vi fordeler os ud i alle de gode inde og uderum vi har, således der er mere ro til nærvær, leg og fordybelse.

Indretning og læringsmiljø

Vi er bevidste om det æstetiske i forhold til læringsmiljøet igennem vores indretning af læringsmiljøer og de muligheder vi skaber for børnenes udvikling og leg. Vi bruger aktivt æstetisk dokumentation, hvor børnene sætter fysiske spor. Vi bruger væggene til at udstille børnenes kreationer samt hænge billeder op af vores pædagogiske aktiviteter og ture ud af huset.

I vores pædagogiske praksis kommer børnemiljøet i spil når:

• Vi indretter vores rum/stuer efter gruppens behov.
• Vi inddrager børnenes kreationer som en del af det æstetiske udtryk på stuen og på gangene.
• Vi tager hensyn til barnets privatliv på toilettet.
• Vi som personale taler med børnene om, hvordan vi taler til/med hinanden, hvordan vi er gode venner og om at tale med små stemmer, så vi får en god stemning rundt på stuerne.
• De voksne har fokus på god håndhygiejne.
• De voksne ser og hører det enkelte barn.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Alsidig personlig udvikling

”Alsidig personlig udvikling drejer sig om den stadige udvidelse af barnets erfaringsverden og deltagelsesmuligheder. Det forudsætter engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse.”
”Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold”, s. 36-37.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udfolder, udforsker og erfarer sig selv og hinanden på både kendte og nye måder og får tillid til egne potentialer. Dette skal ske på tværs af blandt andet alder, køn samt social og kulturel baggrund.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte samspil og tilknytning mellem børn og det pædagogiske personale og børn imellem. Det skal være præget af omsorg, tryghed og nysgerrighed, så alle børn udvikler engagement, livsduelighed, gåpåmod og kompetencer til deltagelse  i fællesskaber. Dette gælder også i situationer, der kræver fordybelse, vedholdenhed og prioritering.

For at det enkelte barn kan udvikle sig og lære, er det miljø barnet befinder sig i altafgørende. I Asebo bruger vi vores faglighed til at skabe pædagogiske læringsmiljøer hele dagen som understøtter barnets alsidige personlige udvikling.

Vi prioritere at skabe mindre grupper i løbet af dagen, hvor der er plads til, at det enkelte barn både bliver hørt og set. Personalet fokusere på at skabe omsorg og tryghed for barnet, samt at skabe et fællesskab som alle børn er en del af. Igennem fællesskabet og relationen til de voksne og deres venner udvikler og erfarer barnet sig selv.

Fællesskab

Det er vigtigt for os, at alle børn føler sig som en del af fællesskabet, men at der også skabes rammer og rum for, at det enkelte barn kan trække sig fra fællesskabet, hvis der er behov for det. Vi bruger mindfullness som et aktivt pædagogisk redskab til at børnene mærker sig selv, deres åndedræt og kommer ned i arousal.

Igennem vores daglige pædagogiske voksen og børneinitierede aktiviteter, har vi fokus på at børnene får tillid til sig selv, erfarer sig selv og kan bruge disse succesoplevelser i andre henseender. Vi arbejder bevidst med at øve børnene i selvkontrol, helt nede fra de små stuer. Det kan f.eks. være at vente med at spise til alle er klar og vi har sunget vores madsang, vente på tur til toilettet, vente på tur til at vaske hænder, vente til vennen er færdig med det puslespil, man selv gerne vil lave osv. Igennem selvkontrol lærer barnet at udsætte sine egne behov, en egenskab der vil komme barnet til gode resten af livet.

En tryg hverdag

I børnenes trygge hverdag i Asebo, hvor der er forudsigelighed og en struktur som de kan forholde sig til, vil der ind i mellem også være situationer hvor børnene bliver udfordret, både til at prøve noget selv (f.eks. røre ved et grisehjerte, skære i en fisk, trille ned af en stejl bakke osv.), men også se sine venner gøre noget de ikke har prøvet før. Igennem disse oplevelser erfarer børnene sig selv og vi hjælper det enkelte barn til både at udfordrer sig selv, men yder også støtte hvis der er behov for det.

Med faglig fokus på barnets alsidige personlige udvikling ønsker vi i Asebo, at se børn der er engagerede, nysgerrige, modige, har tillid til sig selv, udviser selvkontrol og erfarer sig selv, alt sammen egenskaber som bidrager til deres videre færden i livet.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Social udvikling

"Social udvikling er udvikling af sociale handlemuligheder og deltagelsesformer og foregår i sociale fællesskaber, hvor børnene kan opleve at høre til, og hvor de kan gøre sig erfaringer med selv at øve indflydelse og med at værdsætte forskellighed.

Gennem relationer til andre udvikler børn empati og sociale relationer, og læringsmiljøet skal derfor understøtte børns opbygning af relationer til andre børn, til det pædagogiske personale, til lokal- og nærmiljøet, til aktiviteter, ting, legetøj m.m.”

”Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold”, s. 38-39.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn trives og indgår i sociale fællesskaber, og at alle børn udvikler empati og relationer.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte fællesskaber, hvor forskellighed ses som en ressource, og som bidrager til demokratisk dannelse.

Social kompetence

Social kompetence udvikles gennem hele livet. Følelsen af at høre til i et fællesskab er vigtig for både små vuggestuebørn og store børnehavebørn. Det at mestre indlevelse i andre samt have medfølelse for andre mennesker styrkes netop ved, at børnene er en del af fællesskabet.

Som voksne skal vi skabe grobund for, at børnene finder tillid og føler tryghed ved at færdes i fællesskabet. De skal opleve, at de bliver lyttet til i et anerkendende miljø. De lærer at drage omsorg for hinanden og de lærer de medmenneskelige værdier at kende. Når dette er tilstede, vil børnene være klædt på til at bevæge sig ud i de forskellige relationer, de vil møde både hos deres jævnaldrende og på tværs af alder.

Børns relationer

Derfor prioriterer vi, at de voksne positionerer sig og er opmærksomme på deres rolle. Vi guider børnene i hverdagen, i deres indbyrdes relationer og konflikthåndteringer med fokus på styrkelse i de sociale spilleregler. Der er en anerkendende kontakt mellem børn og voksne, hvor den voksne er bevidst om, at kommunikation er et vigtigt redskab. Den voksne hjælper og guider med at få sat ord på, i svære situationer.

Vi har stor fokus på at være fleksible i vores lege- og læringsmiljøer med udgangspunkt i både det enkelte barn og dets mulighed for at skabe relationer, men også med udgangspunkt i fællesskabet. Derfor bruger vi aktivt at opdele børnene i mindre grupper, hvor den voksne i større omfang kan være tæt på legen og børnenes fællesskaber.

Traditioner og aktiviteter

I Asebo har vi flere gange om året pædagogiske aktiviteter/traditioner hvor vi vægter samarbejde på tværs af de små og store stuer. Vi ser i disse aktiviteter hvordan de store hjælper de små og herigennem får en selvtillid og positive erfaringer. De små ser op til de store og igennem denne nye relation, danner de sig nye erfaringer som de tager med sig. En dag bliver det deres tur til at hjælpe.

Vi giver plads, tid og rum til leg og fordybelse, både spontant fra børnene selv og igennem planlagte aktiviteter fra voksne. Bl.a. deltager børnene i samling og voksenstyrede leg og aktiviteter, hvor børnene får mulighed for at øve sig i samspillet, hvor man skal udsætte behov, have selvkontrol, samarbejde og være opmærksom på dem, der er rundt om os.

Barnets sociale kompetence ser vi specielt udvikle sig igennem de venskaber og relationer, som barnet danner sig igennem tiden i Asebo. Vi ser barnet udvikle kompetencen til at respektere andres forskelligheder, anerkende sine venner og hjælpe andre. Netop derfor laver vi pædagogiske rammer omkring barnets legerelationer og guider barnet ved behov.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Kommunikation og sprog

”Børns kommunikation og sprog tilegnes og udvikles i nære relationer med barnets forældre, i fællesskaber med andre børn og sammen med det pædagogiske personale.
Det centrale for børns sprogtilegnelse er, at læringsmiljøet understøtter børns kommunikative og sproglige interaktioner med det pædagogiske personale. Det er ligeledes centralt, at det pædagogiske personale er bevidst om, at de fungerer som sproglige rollemodeller for børnene, og at børnene guides til at indgå i fællesskaber med andre børn.”
”Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold”, s. 40-41.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udvikler sprog, der bidrager til, at børnene kan forstå sig selv, hinanden og deres omverden.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn opnår erfaringer med at kommunikere og sprogliggøre tanker, behov og ideer, som børnene kan anvende i sociale fællesskaber.

Sprog

Sproget er en forudsætning for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Det sker ikke kun gennem det talte eller skrevne sprog, men også gennem kropssprog, mimik og billedsprog. Børn udvikler deres sproglige kompetencer gennem samvær, relationer, oplevelser, leg, fortælling, planlagte og spontane aktiviteter i hverdagen.

Som voksne skal vi være engagerede og nærværende med fokus på barnets sprogudvikling i hverdagen. Vi skal hjælpe barnet med at få en forståelse af sin omverden, hvor det lærer at skabe kontakt og kommunikere. Det skal udvikle sit ordforråd, få et nuanceret sprog, en forståelse af sproget og sprogets regler.

Vi sætter ord på børnenes og vore egne handlinger. Vi tilrettelægger dagen med samlinger med sang, sanglege, rim og remser og dialog. Vi spiller spil, tegner og skriver. Vi leger med ordene, læser højt og fortæller historier. Vi arbejder aktivt med sprogpakken, dvs. samtaler i hverdagen, dialogisk læsning og tematisk sprogarbejde, samt med Hit med lyden og Halfdan Rasmussens ABC.

Kommunikation og sproglig udvikling

Hos de yngste børn er vi meget opmærksomme på deres kommunikation og tilegnelse af sproget. Vi ser, hvordan de rækker ud, ler, klapper og siger enkelte ord. Vi arbejder med babytegn, således de får mulighed for at give udtryk for deres ønsker og behov og øve sig endnu mere på at kommunikere og opleve, at samspillet er positivt.

Vi ønsker at give børnene de bedste forudsætninger for at bruge sproget til at kommunikere i leg samt ved konflikter. Børnene får mulighed for at bruge sproget aktivt i samspil med andre, til at sætte ord på følelser og behov. Børnene får mulighed for at bringe deres stemme i spil i både mindre grupper, men også i større fællesskaber. Således oplever de, at deres tanker, ideer og meninger også har en betydning. Vi er opmærksomme på legens egenværdi, da det er i legen, at børnene integrere deres sproglige tilegnelser.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Krop, sanser og bevægelse

”Børn er i verden gennem kroppen, og når de støttes i at bruge, udfordre, eksperimentere, mærke og passe på kroppen – gennem ro og bevægelse – lægges grundlaget for fysisk og psykisk trivsel.

Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale processer, ligesom al kommunikation og relations dannelse udgår fra kroppen”.
”Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold”, s.42-43.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn udforsker og eksperimenterer med mange forskellige måder at bruge kroppen på.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn oplever krops- og bevægelsesglæde både i ro og i aktivitet, så børnene bliver fortrolige med deres krop, herunder kropslige fornemmelser, kroppens funktioner, sanser og forskellige former for bevægelse.

Børns grundmotorik er både en forudsætning og et udtryk for deres videre udvikling og læring. Grundmotorikken danner grundlag for grundlege og muligheden for tilegnelse af færdigheder. Derfor vil vi give børnene mulighed for at færdes i varierende bevægelsesmiljøer og i en kultur, som kan stimulere deres sanser og være udviklende i forhold til deres motorik og bevægelsesglæde.

Børnene skal have muligheden for at opleve livsglæde ved at være i bevægelse. De oplever en øget kropsbevidsthed og glæde ved at bruge kroppen, og samtidig får de kendskab til kroppens muligheder og begrænsninger. Børnene skal udfordres på deres grov- og finmotorik.

Vores fysiske lege- og læringsmiljø i Asebo opfordrer til bevægelse både inde og ude, derfor er vi opmærksomme på, hvordan netop det understøtter børnenes motoriske udvikling.

Derfor har vi ud over en stor legeplads og skoven i kort afstand, mulighed for leg i kuglebadet og på rutsjebanerne i gangene. Vi har gode faciliteter til at lave motorik, rytmik og bevægelsesforløb i motorikrummet, spilloppen, på stuerne og i naturen. Derudover bliver de ældste børn i Asebo præsenteret for forskellige sportsgrene, ved hjælp af et abonnement hos DGI.

I Asebo mener vi, at det er vigtigt, at børnene får et indblik i vigtigheden af sund kost og god håndhygiejne. Igennem dialog involverer vi børnene i måltidet samt giver dem deltagelsesmuligheder både før, under og efter et måltid. Således kan de være undersøgende – mærke, dufte, smage. Børnene bliver herigennem udfordret på deres forskellige sanser. Igennem måltidet præsenterer vi eller børnene selv, det vi skal spise, og børnene inddrages på forskelligvis i madlavningen i køkkenet, eksempelvis når der skal laves eftermiddagsmad, skrælles gulerødder, laves dip osv.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Natur, udeliv og science

”Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en kropslig, en social og en kognitiv dimension.

Naturen er et rum, hvor børn kan eksperimentere og gøre sig de første erfaringer med naturvidenskabelige tænke- og analysemåder. Men naturen er også grundlag for arbejdet med bæredygtighed og samspillet mellem menneske, samfund og natur.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 44-45.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med naturen, som udvikler deres nysgerrighed og lyst til at udforske naturen, som giver børnene mulighed for at opleve menneskets forbundethed med naturen, og som giver børnene en begyndende forståelse for betydningen af en bæredygtig udvikling.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn aktivt observerer og undersøger naturfænomener i deres omverden, så børnene får erfaringer med at genkende og udtrykke sig om årsag, virkning og sammenhænge, herunder en begyndende matematisk opmærksomhed.

Børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Naturoplevelserne og erfaringen får de gennem leg, hvor de sanser og oplever i naturen. Her udfordres de både kropsligt og mentalt og de lærer at færdes i naturen med respekt, hvor de oplever sig selv som en del af naturen. Børnene erhverver sig viden om naturen og oplever glæde og sjov i naturen med alle sanser og oplever den som inspiration og rum for leg, oplevelse, udforskning og viden.

Vi prioriterer, at børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø. Vi griber de naturlige situationer i dagligdagen til at snakke med børnene om naturen f.eks. hvor kommer maden fra (fra jord til bord), påklædning i forhold til vejret osv.

Selvom vi har en stor og spændende legeplads, hvor der både kan findes regnorme, sommerfugle og andre insekter, planlægger vi ture ud med fokus på naturen, primært i nærområdet. Skoven ligger i gåafstand med en rislende bæk, således kan vi både følge årets gang, smide en sten i bækken, finde grævlingeboet og hvis vi er stille se en hare eller et rådyr.

Børnene skal have mulighed for at udforske og undersøge naturen på egen hånd. De skal have lov til at lege, bygge og fordybe sig, hvor der er mere plads og andre muligheder og sanseoplevelser. Det er de voksne omkring børnene, der skal skabe disse muligheder.

Sammen med børnene er vi interesserede i naturen, vi fortæller, stiller spørgsmål og genbesøger skoven – genkendelsen er betydningsfuld og skaber gode lege og fordybelse. På vores ture i naturen viser vi respekt for naturen og lærer, hvordan vi skal passe på den.

I dialogen er vi optagede af naturen. Vi snakker med børnene om vejrfænomener f.eks. sol, blæst, regn, torden, regnbue og årstider. Sammen læser vi bøger og bruger iPad'en til dialog om dyr, naturen, universet og science med børnene.

I dette afsnit vil vi tage udgangspunkt i de mål som er beskrevet i ”rammer og indhold, i den styrkede pædagogiske læreplan” og derudfra beskrive hvordan vi i Asebo arbejder med dette læreplans tema.

Kultur, æstetik og fællesskab

”Kultur er en kunstnerisk, skabende kraft, der aktiverer børns sanser og følelser, ligesom det er kulturelle værdier, som børn tilegner sig i hverdagslivet.

Gennem læringsmiljøer med fokus på kultur kan børn møde nye sider af sig selv, få mulighed for at udtrykke sig på mange forskellige måder og forstå deres omverden.”
Den styrkede pædagogiske læreplan, Rammer og indhold, s. 46-47.

Pædagogiske mål for læreplanstemaet:

• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn indgår i ligeværdige og forskellige former for fællesskaber, hvor de oplever egne og andres kulturelle baggrunde, normer, traditioner og værdier.
• Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får mange forskellige kulturelle oplevelser, både som tilskuere og aktive deltagere, som stimulerer børnenes engagement, fantasi, kreativitet og nysgerrighed, og at børnene får erfaringer med at anvende forskellige materialer, redskaber og medier.

Kultur er et udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Kulturen omhandler traditioner, normer og religion. Indsigt i kulturelle forskelligheder giver børnene mulighed for at møde andre med åbenhed og tolerance. Børnene skal have oplevelser, som bidrager til kreativitet og som kan inspirere til at eksperimentere og udtrykke sig kunstnerisk.

Vi ønsker, at børnene lærer de forskellige normer både i Asebo, men også ude i samfundet og verden. Derfor har vi faste traditioner i Asebo. Både de danske traditioner, som vi har kendt gennem mange år, men nye får også en plads. Vi fejrer både jul, påske, Sankt Hans, Halloween og fastelavn. Men har også hvert år Asebos egne traditioner med fokusuger, Kirketur til jul, Tour de Asebo, Asebos fødselsdag, m.m.

Vi fejrer også alles fødselsdag, både børn og voksne - at fejre hinanden og blive fejret har stor betydning. Vi fejrer det gerne i Asebo, men tager også hjem på besøg, hvor vi får erfaringen med at være gæst uden vores forældre og finde ud af, hvordan man gør det. Samt at opleve at åbne sit hjem for andre.

Vi respekterer, at der ift. forskellige trosretninger ikke holdes fødselsdage, jul m.m.

Vi ønsker at tilbyde aktiviteter, som er med til at danne børnene, og vi giver dem nye oplevelser, som vækker deres nysgerrighed og forundring. Derfor prioriterer vi bl.a. at tage ud af huset, at køre med bussen, besøge plejehjemmet, tage på biblioteket og bruge andre kulturinstitutioner som f.eks. museer, Økolariet, teaterforestillinger m.fl. På disse ture opmuntrer vi børnene til at undre sig, gå i detaljer samt at holde tænkepause. Vi bruger også vokseninitierede aktiviteter til at skabe en fælles nysgerrighed. Eksempelvis har vi været nysgerrige på Mozart, klassisk musik, kunst, universet, nordisk mytologi og kulturer/mad/sprog fra andre lande.

Desuden tilstræber vi os på at skabe kreative læringsmiljøer, hvor vi giver børnene mulighed for at være kreative gennem teater, billeder, sang, musik, sprog, mimik, tegne, male osv.

Vi er kreative på værkstederne/stuerne og præsenterer børnene for forskellige materialer, som senere kan vises frem rundt i huset eller komme med hjem og hænge i deres eget hjem. Vi inddrager børnene i digitale medier - kamera og iPad ved at lave forskellige aktiviteter f.eks. vendespil og historier fra hverdagen igennem collager og book-creator.

Vi ønsker at se børnene bruge deres fantasi og kreativitet, samt at de er nysgerrige og undersøgende på deres omverden.

Vi ser det som en væsentlig og værdifuld del af vores pædagogiske praksis at arbejde udviklingsorienteret, både i forhold til det enkelte barn og børnegruppen, men også i egne personlige og faglige kompetencer. Evaluering, Feedback, vidensdeling og fælles dialog er betydningsfuldt og prioriteret i den sammenhæng. Derfor arbejder vi systematisk med mål, planlægning, evaluering og dokumentation både på tværs i hele huset samt på de enkelte stuer. Vi er reflekterende både i forhold til vores pædagogiske praksis, rammerne for vores arbejde, samværsformen og de krav, der stilles indadtil i forhold til vores profession. Vi har ansvaret for at skabe rammer for udvikling, leg, venskaber, fordybelse og omsorg.

Konkrete handlinger:

• Pædagogiske dag 2 gange årligt med pædagogisk indhold, hvor vi både teoretisk og praktisk arbejder med pædagogisk praksis.
• Personalemøder.
• Refleksionsmøder (Stuemøder, Afdelingsmøder og Børnemøder) hvor der bl.a. opstilles nye mål, videndeles m.m. omkring den pædagogiske praksis, indsatsområder og projekter. Til møderne aftales det, hvordan vi fremadrettet arbejder med målene indtil næste refleksionsmøde. Konkret arbejdes der med vækstmodellen for børn med særlige udfordringer, samt relationsskemaer på alle børn.
• Forberedelsestid til alle pædagoger månedligt.
• Brug af Asebos SMTTE model, udviklet til planlægning og evaluering af vores pædagogiske praksis inspireret af den oprindelige SMTTE model.
• Fokusuger med udgangspunkt i de enkelte læreplanstemaer, der struktureres og planlægges vha. Asebo`s SMTTE model.
• Sidemandsoplæring ved nyansættelser.
• MUS eller GRUS samtaler en gang årligt.
• Pædagogisk bibliotek med relevant faglitteratur.
• Intern feedback.
• Fokus på hinandens ressourcer og kompetencer - ”Spil hinanden gode”.
• Kurser og uddannelse.

Evaluering er et vigtigt element i vores pædagogiske praksis. Derfor arbejder vi bevidst med evaluering på vores refleksionsmøder. Udover Asebo´s SMTTE model bruger vi forskellige metoder til evaluering:

• Iagttagelser og refleksion fra den pædagogiske praksis – herunder Feedback og dialog med både kolleger og forældre.
• Fælles redskaber – relationsskema, arbejdshypoteser, Vækstmodellen, GLK – evalueringsredskab bruges struktureret ved alle traditioner og fokuspunkter.
• Hjernen og Hjertet.
• Stuens dagbog.
• Barnets bog.
• Plancher og udstilling.
• Digitale medier – herunder foto, video og Instagram.
• Børneinterviews.